Vrede - Darren

S. Det gamle Catedral
O. Ingen
V. Regn udenfor
T. 02.33
P: Kun et par cowboybukser.


Crudelis kom med fart gående nede i ruinerne under det gamle catedral. Han mærkede en vrede, han havde bare lyst til at smadre noget. Han løb hen mod en mur, skreg og som slog en knytnæve mod muren. Hvor havde han dog lyst til at dræbe nogen lige nu. Han fik sine vinger, horn og hale frem. Foldede vingerne fuldt ud, han var fuldt klar på at lave et mord mere. Han gik videre ind i ruinerne, uheldig var den person der krydsede hans vej nu. Han gik snart i fuldt mørke, men det eneste han gjorde var bare at smile som mørket omslugte ham.
Han mærkede kulden der ramte ham som han komme længere ned. han mærkede hvordan han fik gåse hud, overalt på hans overkrop, og kort efter fik han ilden til at komme frem i hans hænder. Han kørte hånden over overkroppen og kulden forsvandt.
Han nåede et stort rum, hvor der var en sidde plads. Han tog en falske whisky op af lommen. Han var vist ved at blive en alkoholiker, han kunne i hvert fald ikke leve uden sin whisky. Han skruede låget af, og tog flasken op til munden. Tog der efter en slurk. ”Ahh” mumlede han, og mærkede hvordan alle hans vrede nærmest tog en stor indånding, for derefter at vende tilbage med dobbelt styrke, og han satte flasken, og kylede en stor sten, på omkring 30 kg. Mod den ene væg. ”AARG” råbte han, satte sig ned igen, tog hidsigt sin whisky og drak en god stor slurk. ”The night is everywhere. And i like it” råbte han højt, den poetiske linje rungede rundt mellem ruinerne. Han grinte højt og tog en ny slurk af sin whisky.

Darren havde brug for at være et sted hvor der sjældent kom folk. Så hvorfor ikke finde en ruin, og ikke mindst en ruin af domkirke. En domkirke. Hvorfor komme i guds hus når det er ødelagt? Han ville normalt have gået, men hans vinger var ved at blive sammenkrøllet fordi han sjældent brugte dem. Så en flyvetur fortjente de. Han eslekde hvordan det føltes at få vind under vingerne, det var fantastisk at kunne flyve over det hele og se det hele. Men han ønskede bare at det hele var langt kønnere end det var. Han landede foran kirken da han hørte et brag. Han gik ind i den ødelagte ruin og forsøgte at følge braget, der kort efter var efterfulgt af endnu et brag. Han åbnede forsigtigt en halvødelagt dør indtil et rum hvor han fandt en dæmon, gik han stærkt udfra. Han nærmede ham med forsigtigt skridt. "Har du et problem her til aften?"

Crudelis hørte en lyd komme nærmere, men han ignorere den. Han tog bare en nu slurk. Men pludselig sagde personen noget. Han vendte sig hurtigt om. ”Har du et problem!?” råbte han mod personen. Der gik lidt tid før han opdagede at det var en engel. Og han sagde med en stille stemme. ”Men hvad laver en engel, hernede, i mørket, alene?” han rejste sige og begyndte at gå rundt i rummet. Imens han drak mere af sin whisky. Imens han kiggede på ham. han mærkede at hans vinger stadig var foldet ud, så han måtte også have regnet ud at han var en dæmon. Han tog en ny stor slurk. Han vidste ikke hvorfor han var sur. Om det var fordi at nogle af bønderne havde lavet en fejl, eller fordi han bare var ved at være meget fuld. Det var den tit på natten, eller om det var fordi han var ved at blive sulten igen. Han kiggede på han, og smilede og sagde nu med en falsk rolighed: ”Hvorfor?.. kommer du ikke ind?” og han smilede et lumsk smil. Han kunne godt smile det i ansigtet, men hele hans krop rystede stadig af raseri, og stemningen omkring ham vibrede næsten.

Darren så på ham med et strengt blik. Selvom han var dæmon kunne han ikke opføre sig sådan over for andre. "Nej, jeg har ikke et problem. Men du kan snart få et problem hvis du ønsker det." Man ville måske ikke se en engel som en trussel, Darren var heller ikke en trussel, men han ville ikke bare se på mens han truede ham. "Jeg ønsker at være alene i mørket." Darren havde ikke lyst til at komme nærmere ind. Han var tydeligvis meget vred og det ønskede Darren ikke at gøre værre ved at være provokerende. Han kunne nemt fornemme at stemningen var anspændt. Hvad skyldes det vredudbrud? Der var mange muligheder, men det der undrede Darren mest var hvorfor han var der og ikke gik amok i byen, hvor der var andre mennesker. Det var mere naturligt at dæmoner gjorde det, i stedet for at gemme sig væk. "Jeg står helt fint her."

Crudelis grinte et højt grin. Når han var sur, så han umuligt andre som en trussel. Aldrig. ”Skulle jeg lade mig skræmme af en engel?” spurgte han, og slog ud med armene, og han vaklede, og var ved at falde. Han grinte højt, og tog nu en slurk mere. ”Hvis du vil være alene, så skal du vist ikke være her!” sagde han, eftersom han var der. Han stemme var iskold som han sagde det, og han kiggede surt på ham. Han gad åbenbart ikke ind til ham.
”Hvorfor ikke?” spurgte han roligt. ”Tør du ikke” råbte han højt, og det rungede rundt i ruinen. Han grinte højt, og tog en sten og kylede den hårdt mod den ene væg. Han lagde hele sin kraft i, og han vaklede igen, denne gang tog han tog til væggen for ikke at falde. Han havde åbenbart fået noget at drikke. Det kunne han vidst godt have sagt sig selv lang tid før. Han skulede mod englen, han ville ikke ind til ham.

Darren var træt af at alle så ned på engle. Selvom han var engel gjorde det ham ikke umulig i en kamp. Han rystede på hovedet over ham og valgte ikke at kommentere ham. Han var vred og, ud fra stanken at bedømme, tydeligvis også fuld. "Hvis du er fuld, burde du ikke være her." Darren så på ham med et strengt blik. Hvor vovede han at tro han ikke turde være sammen med en pokkers dæmon. Han lukkede øjnene og teleportede sig om bag ham. Han prikkede ham blidt på skulderen. "Jeg er ikke bange for dig" At være bange for en dæmon var dumt, de var ikke højt hævet over nogle som helst. At være dæmon var ikke en skid bedre end at være engel, menneske, vampyr eller varulv. Med al sin kraft skubbede Darren dæmonen hen imod væggen, hvorefter han fik nogle planter til at vokse op og holde fat i ham. Planterne var stærke, men ikke umulige at bryde ud af.

Crudelis grinte af ham, og han gik lidt rundt derinde. ”Hvorfor burde jeg så ikke det? min engel?” han sagde det sidste ord som om var en bandeord, og han kiggede over på englen med et grumt smil.
”nårh så det er du ikke?..” Sagde han, og vendte sig så om for at se på ham. men han var væk? Pludselig mærkede han et prik på skulderen. Han mærkede en kraft der skubbede til ham, og han var snart inde i væggen. Han snurrede rundt og kiggede på ham. Grinede af ham. Som om at skubbe ham nu skulle hjælpe.
Han ville tage et skridt men han kunne ganske enkelt ikke bevæge sig. Han kiggede ned og så planter. De var vokset ud over ham? men endnu værre var det at han så han havde tabt sin whisky. Han kiggede om efter den, men han så den hurtigt lige ved sin side. Han havde åbenbart lige tabt den. Og så heldig som han var havde den landet opad, så der løb intet ud af dem.
Han kiggede igen om på englen. Det var han planter det var han sikker på. ”Så du tror at nogle planter skulle holde mig tilbage?” skreg ham imod englen. Og hans hænder brød i brand. Der var nu ild i hans hænder, og han kunne lige nå den ene plante som han brændte sig igennem. Samtidg med han prøvede at brande sig igennem planten, fik han sine tænder til at bliver helt spidse. Han bed nu også nogle af planterne over. Han mærkede hvordan trykket der holdte ham tilbage svækkes. Han sprang nu frem, foldede sine vinger ud og slog et enkelt vingeslag, som gav ham ekstremt meget fart på. Han fløj med fuld fart igennem ruinen, med kurs mod englen. Han holdt sine brandene hænder ud foran ham. dem ville han nemlig ramme ham med først.

Darren fulgte hans blik, for at finde ud af hvad han manglede. Så da det faldt på den lille flaske, kunne han ikke undgå at ville bruge det imod ham. Han transportede sig hen til den, samlede den op og transportede sig tilbage til samme sted. Han rystede på hovedet over hans dumdristighed. "Fordi når man er fuld så bliver dine sanser svækket. Så du ville ikke være god i kamp."[//b] Han vidste godt at planterne ikke kunne holde ham tilbage, men de kunne distrahere ham mens Darren planlagde sit næste trin. [b]"Næh.. Jeg er jo ikke dum som dig." Han så på ilden der ødelagde planterne og fik dem til at falme, så de blev helt grålige. Han så bare på ham da han kom flyvende imod ham. Da han var næsten helt henne ved ham, fløj han op over ham og lod whisky'en falde ned over ilden i hans hænder, så flammerne blev endnu større. Han sørgede for at blive hængende oppe i luften, så ilden ikke skadede ham.

Crudelis smilede et koldt smil, og sagde ”Så du tror altså heller ikke jeg kan slås?” han grinte nu en ond og kold latter, men helt inde bagers i hovedet kunne han godt se fornuften i hvad han sagde. Men det ville han aldrig indrømme. ”Nej du er meget dummere” sagde han med en grufuld stemme.
Som han fløj igennem luften grinede han med en ond latter. Han ville ramme ham? men pludselig var han væk? Han så pludselig whiskyen i hænderne, og han mærkede hvordan den blev varmet op. Han kylede den bagud mod Englen, og han kiggede fremad igen, og han styrtede lige ind i væggen, men han hørte et tilfredsstillende brag bag ved ham.
Der gik lidt inden han indså at han nu ikke havde mere whisky, og det kunne bare gøre ham endnu mere sur. Han så noget mørke der gled ind over hans øjne, og det var som om han selv helt forsvandt og det der nu var tilbage var kold raseri. Lidt efter så han igen ligefrem. ”Du ødelagde min whisky” sagde han med den en kold stemme, der emmede af raseri. Han syntes det var hans skyld hans whisky var væk. Og han vendte sig om, og kiggede og så hvad whiskyen havde gjort.

Darren sukkede. Hvorfor var alle dæmoner også så latterlige. Som om de var så meget bedre end alle andre. Det var langt ude. Den eneste forskel på dem og alle andre var at de troede de var bedre og så den overlegne styrke de havde. Darren fløj ind i muren og fik rejst sig op, dog med en del skader. Han havde ikke tænkt sig at slås med ham, det var umuligt for ham at vinde alligevel. Han slog hænderne ud til siden. "Hvis du ikke tænker på mere end den skide whiskey. Så skal jeg nok få fat i en flaske whiskey til dig. Det er nu mest latterlige behov jeg nogensinde har hørt. Prøv at drikke lidt mindre, så du ikke bliver så afhængig. Det ødelægger din lever." Darren vendte om og gik hen imod døren.

Han grinte en kold ond latter, som han vendte sig og gik. Med en iskold stemme sagde han ”Selvfølgelig gør englen som det er ved at blive seriøst. De er jo også bare nogle undermålere!” han grinte og vendte sig om, og gik ind til midten af rummet. Så på de sørgelige rester af hans whisky og kiggede så op på englen. Han vendte sig med fronten mod englen, og sagde ”Sikker på at du kan skaffe sådan en til mig nu? Jeg gider ikke have det billige pis!” han ville helst ikke have at englen gik. Han var sjovere end ingenting. ”Men gå du også bare, en rigtig udfordring er bedre end ingenting!” råbte han højt, og han hørte hvordan det rungede inde i hans hoved, og han tog sig til det. han tog dem ned igen, og han mærkede flammerne i hånden, de var der stadig. Det var der alt hans vrede gik ned lige nu. det var grunden til at han følte sig så rolig.

Darren sukkede. Han var normalt ikke en der sloges med folk, han prøvede for det meste at holde sig fra slåskampe. Han var svag på så mange punkter at det ville være dumt af ham. "Dine fornærmelser rører mig ikke det mindste." Darren vidste af dæmonen kun forsøgte at irritere ham for at starte en slåskamp. Han rystede på hovedet, hvis han ikke ville have hans billige whiskey, så kunne han undvære. "Du må nøjes hvis du skal have noget af mig. Men du vil måske hellere undvære?" Darren fnøs af ham, han var da bare langt ude. Darren gik hen i døråbningen og stod med ryggen til. Han transportede sig ned bag ham. Han greb fat om hans arme og løftede ham op i luften. Han fløj lidt væk, væk fra ruinen. Darren fløj højt op og slap ham så. "Farvel."

Han kiggede på ham. Hvordan kunne han være så ligeglad med det han sagde. Det gjorde ham på en måde bare mere sur, og han kylede en sten efter ham, imens han snerrede som et vilddyr.
Han overvejede det lidt, og rystede så på hovedet. hvis han ville have mere whisky skulle det være noget godt, noget rigtigt. Det kunne man jo også bare få inde på kroen, og han sagde med en ondskabsfuld stemme ”Så heller undvære!”
”Gi slip!” råbte han og vred sig vildt. Hans hale fløj rundt omkring ham, og svirpede englen til på alle mulige måder, og han greb også fat i hans arme omkring ham med sine brændene hænder, og han pressede alt hvad han kunne. Han var så optaget at da han gav slip, røg han bare med stor fart ned mod jorden. Han begyndte at baske med vingerne, men det hjalp ikke.
Han så jorden komme tættere og tættere på, men så stoppede det. Hans vinger var kommet i gang. Han kiggede op efter englen, og han satte med fuld fart efter ham. Uden at tænke på at snige sig ind på ham, men han ville bare nå op til ham, og han brugte mange kræfter på både at stige, og forfølge ham.