Come in here - Katerina Elizabeth.

hun lagde hoved på skrå og grinede "Facinerende, fantastisk, undskyld siger de det om alle vampyrer de møder eller er jeg lige idag den heldige" spurte hun og hendes kokkeklare latter kom ud og blev efterladt som et ekko i det store hus. denne mand, denne Valentin han var noget for sig selv, men også spændende og når hun var i nærheden af ham følte hun denne nysgerrighed, over hvem han var og alt muligt andet. hun hævede det ene øjenbryn da hun så Smith komme løbende...vent lidt sagde han ud i byen, et smil brød frem på hendes læber, dette skulle nok bive sjovt. da han rakte hende sin tog hun blidt fat i den "nåh hvad har de så i tankerne Valentin" spurte hun drillende, hun holde om hans arm, som en hver kvinde ville havde gjort, hvis de kom fra det 18 århundred, dog kom hun længere tilbage end lige det, men hun havde oplevet det århundrede

Valentin var automatisk bare charmerende og til tider også flirtende. Men når han omtalte andre, mente han det. Han holdte ikke tilbage og fortalte hvad han sagde. "Det siger jeg til dem der fortjener det. Hvis jeg finder dem fascinerende og fantastiske får de det af vide. Men hvis jeg finder dem dumdristige, så får de det af vide. Jeg lader ikke min mening om andre holde mig tilbage. Jeg siger det til dem." Han begyndte at gå da Katerina tog fat i hans arm. Han var sikker på at når han kom ud, ville mange sende misundelige blikke mod hende. Hun var der hvor mange andre gerne ville være. Han var ikke mange for at andre ville komme med vrede kommentarer til ham. Hvis de nærmede sig den fattige del af øen i hvert fald. Men det ville være underligt at gøre det. "Jeg tænkte vi kunne tage på en bar, eller håne fattige folk. For min skyld kan vi lave alt. Lige hvad du ønsker Katerina."

hun grinede og så på ham "jamen så mange tak, så skal de vide at jeg synes de er en fantastisk leder, bedre end nogen anden, de er charmerende, en smule flirtende og jeg må indrømme at de har ramt plet med deres..udseende" hun grinede og sukkede stille. hun så rundt og fik et ondt blik af en, dog så han væk da hun vidste tænder og svagt knurrede. dybt inden i var hun jo et rovdyr og de jagede, selvom hun holdte sig selv i snor, kunne hun nu alligevel ikke holde sig selv tilbage når hun fik sådan et blik, det satte hendes blod i kog og instinktet fik hende til at reagere.
hun lagde hoved mod hans skulder og grinede stille "uhh vi kunne have sex" hun grinede stille og rystede på hoved "at håne et par fattige, slå et par stykke ihjel og gå på bar, det ville være sjovt!" hviskede hun og så op på ham med et drillende smil, på trods af at hun var en kvinde kunne hun godt finde på at sige sjofle ord, sådan var hun vel bare

Valentin smilte over hendes komplimenter. Han smilte sjældent, men sammen med Katerina skete det oftere end med mange andre. "Min Katerina.. Det er kun dig jeg er flirtende over for, charmerende er en del af min natur og mit udseende.. Ja sådan ser jeg bare ud." Han himlede med øjnene da en mand sendte et ondt blik i mod Katerina. Hun så forvirret på hende, men lo så kortvarrigt med. Valentin mærkede et vredt blik imod ham, det var ingen tvivl om at det var en fattig der sendte ham det blik. Valentin viklede sig ud af hendes arm og gik hen imod den fattige. "Hvad laver du her!? Ved du ikke at det er her de rige bor?" Valentin sparkede hårdt til ham, uden det gjorde alt for meget skade. Ikke fordi han var bange for at dræbe ham, men det var ikke det han skulle gøre. Han skulle bare fortælle hvad andre skulle gøre. Han gik hen til hende igen og tog fat i hendes arm igen.

hun grinede og hævede det ene øjenbryn "aha jeg ser, det tager jeg nu som en kompliment" hun grinede og rystede på hovede, dette var nu sjovt, men for sit indre kunne hun se Elijah for sig, hvordan han ville blive stik tosset når han fandt ud af dette, flirte med mørkets leder, det kunne man ikke bare gøre, bla bla bla også videre og videre. hun bemærkede hvordan en fattig gav ham et ondt blik, hvorefter Valentin havde sparket ham hårdt, hun grinede og klappede i hænderne "det var virkelig...sexet, den måde de sparkede ham" hviskede hun og lagde igen hoved mod hans skulder, mærkede varmen fra hans hud, hun så kort ned af sig selv og grinede "jeg har virkelig brug for at skifte" pointerede hun og rystede på hoved af sig selv og sine egne behov

Valentin ville også hun skulle tage det som en kompliment. Det var sådan han havde ment det, så alt andet ville være underligt. "Det var også meningen du skulle tage det som en kompliment kære." Han så ned på den fattige og fnøs, sådanne nogle som ham skulle ikke være her. Ikke i den del af øen. Han lyttede til at hun kaldte ham sexet, hvilket fik ham til at gøre det igen. Efter det rev han fat i hans arm og skubbede ham hen imod den fattige del. "Skrid så med dig. Du burde ikke være her og sig til din familie og venner at næste gang jeg ser en af je her, viser jeg ingen nåde." Valentin så ned af hende, da han omtalte hendes tøj. Det så nu meget godt ud, især på hende. "Den fikser jeg." Han gik over mod det nærmeste hus og bankede på. De var uden tvivl glade for at få besøg af ham, sådan havde de fleste det i den del af byen. En kvinde åbnede. Hun stod nærmest forstenet og så på ham. "Undskyld frøken. Nu er det ikke sådan at du har en ekstra kjole du kan undvære. Gerne en i stil med denne her." Han pegede ned af Katerina for at vise hvad han mente.

hun grinede og nikkede "jamen okay så, sikke dog en aften" hun rystede på hoved og lænede sig op af en hus mur, betragtede hvordan han skubbede den fattige væk, "det er nu ikke noget mere sexet end en som er ond ved de fattige" hendes øjne lyste næsten op da hun gik med ham hen til et tilfældigt hjem "nej lad hver, jeg går aldrig med andet tøj end det jeg selv har, det er uhygiejnisk at gå i andres tøj, noget som de har svedt i" hun rystede på hoved og vrængede på næsen af det, nok kunne hun være snobbet på den ene grund, men dette kom af at hun forbandt det at låne andres som noget ulækkert, da hun var menneske havde hun ikke selv meget tøj og dette med førte at hun jo svedte i sit eget, sved ar i hendes verden ikke noget lækkert og hvis tøjet var brugt af andre end hende, betød det sved "jeg skifter bare når jeg kommer hjem, som jeg plejer at gøre" hun trak på skulderne og betragtede ham med drillende dådyr øjne

Valentin gumlede blidt i sin læbe. "Det blev en dejlig aften." Han synes nu også at Katerina var sexet, meget endda. Hun var bare nydelig at se på. Han vendte sig om i mod hende og gjorde et trak på skulderne. Han vendte sig dernæst mod den unge kvinde igen. "Undskyld forstyrrelsen. Men der var ikke noget alligevel." Han tog fat i Katerina igen og begyndte at gå igen. Han vidste ikke hvad de nu skulle finde på.

//Undskyld længden//

hun nikkede og grinede, blidt lagde hun en finger mod hans læbe "ikke bide i deres læber, så er der andet de kan bruges til" hun rystede på hoved af ham og fik sig møvet ind under hans arm, med hoved mod hans bryst, smilede hun og hendes øjne så rundt, opfangede alt og alle "tænk dette er over fem hundrede år siden jeg sidst har været så tæt på et andet køn, jo ud over når jeg skulle dræbe dem også er der jo Elijah, men vi er som søskende" hun trak på skulderne og så på ham med legesyge øjne. hun lagde en hånd mod sin hals og sukkede "jeg er nu lidt små sulten" hviskede hun og rettet blikket mod en eller anden tilfældig forbigåendes hals

//gør intet

Valentin lod være med at bide sig selv i læben da hun sagde hun ikke burde. Det var nok rigtig nok, de kunne bruges til en masse andet. Han lyttede til hendes korte fortælling om at hun ikke havde været tæt på nogle, med få undertagelser. "Jeg ved hvordan du har det kære. Jeg har ikke været tæt på nogle siden min søster og mor. Kærlighed har altid hadet mig." Han fortsatte med at gå, men stoppede så op da hun nævnte at hun var sulten. Så måtte de få proppet noget mad i hende.. Eller blod måtte det vel være. Han så sig omkring, men han ville ikke udvælge et offer, det måtte være op til hende. "Så venter jeg bare her mens du finder en at føde på."

hun lyttede stille til ham og betragtede ham nøje, stille trak hun sig væk fra ham og stoppede op foran ham "det er kun fordi ingen virkelig forstår dem, de er dem loyal, men når det kommer til stykket frygter de dem sikkert, på grund af alt hvad de kan gøre" hun var gået helt hen til ham og hvislede ham i øret "måske er det en anden form for kærlighed de søger, en som ikke er lige så sukker sød som de andres, men en som er mere kold og hård" hvislede hun og rettede sig op.
da han sagde at hun bare kunne finde noget mad, smilede hun og nejede kort, hun gjorde om og forsvandt hurtigt ind i natten, hvor hun greb fat i den første og nærmeste mand, som hun drænede hurtigt. med elegance og ynde gik hun hen mod ham, alt i mens hun tørrede sig om munden, "sådan så er jeg mæt" hviskede hun og smilede drillende til ham

Valentin så på hende, da hun stoppede op. Hun havde ret. Det var ikke fordi hun var imod kærlighed, ikke fuldstædnig i hvert fald, men impati og sympati var bare ikke noget han besad og det skulle en mulig partner heller ikke have. "Mener du en som dig kære?" Han blinkede kort til hende. Han så efter hende da han forsvandt ud i mørket, da hun kort efter kom tilbage med blod rendende ned af mundvigene, kunne Valentin ikke undgå at tænke hun var sexet. "Når du er dækket af blod.. er du sexet." Han fjernede en smule af blodet med en finger og studerede det nærmere på afstand. Det var faktisk smukt. Så mørkt, men stadig rødt. En dråbe var utrolig meget værd.

hun grinede og før hun vidste af det havde hun banket ham ind i den nærmeste mur "måske kæreste, jeg ved jeg ikke går efter en eller anden kedelig Romeo fyr, der tror at sødme er nå så dejligt" hviskede hun og så nærmere på ham "nej jeg er nu mere til det onde, og det elsker jeg, at være sammen med en mens man er dækket af sit offers blod" hviskede hun i hans øre og grinede svagt.
hun tog hans finger og slikkede blodet af, og man kunne svagt ane hendes hugtænder. hun holdte kort hans hånd i sin egen før hun gav slip på dem, hendes brune øjne landede på hans, tænk at de fattige så ham som grusom og uretfærdig og ja måske var han det for dem, men han var også fantastisk og utrolig, en storhed kunne ingen anden mand have

Valentin stilte sig op af muren da han pludseligt blev skubbet op af den. "Jeg kan nu godt lide en Juliet. En der vil opgive sit liv for mig." Han prøvede at holde masken, hvilket også fungerede ret godt. Men han mente det på ingen måde, så han sendte hende et smil for at vise han ikke mente det. Han så fascineret til da hun slikkede hans finger ren for blod. "Det lyder... Hvilket ord passer til det? Det lyder spændende."

hun grinede og trådte tilbage "desvære min kære, jeg betvivler de ord der lige kom ud af deres mund, de vil ikke have en Julie, de vil have en udfordring, en der ikke altid gør præcis som de siger, en som de med sikkerhed ved ikke ville opgive sit liv for dem, ligesom de heller ikke ville gøre det samme, de vil have ondskab, men også skønhed" hviskede hun og lod sin hånd glide ned over hans bryst, hun greb fat om hans slips og trak ham hen til sig "gør det det" spurte hun og smilede drillende, hun betragtede ham nøje mens hun lod sin tunge glide hen over sine tænder

Valentin nikkede, han var ikke så svær at gennemskue alligevel. "Det er imod min natur at være sammen med sådan en... kærlighedselsker. Sådan en som dig i stedet..." Han valgte ikke at afslutte sætningen, det ville lyde underligt. Han løsnede sit slips en smule da hun tog fat i det så hun ikke kvalte ham. "Blod er noget jeg er fascineret af. Mange syntes det er ulækkert, men alligevel kan man ikke leve uden det."

hun smilede og lagde hovede på skrå, dog efter lidt tid stillede hun sig tæt på ham og smilede "hvad er der med sådan en som mig" hviskede hun i hans øre, dette var sjovt, spændende, at drille lederen, ikke at hun direkte frygtede ham, men det var da sjovt, se hvordan han reagerede på de forskellige ting "blod er skam og fascinerende, næsten smukt, jeg elsker at tage det fra en der er bange, adrenalinen gør et eller andet ved blodet" hun grinede stille og hev slipset af ham, trådte tilbage og svingede drillende med det "haps" grinede hun og hævede det ene øjenbryn

Valentin havde talt over sig, han var ikke typen der brød sig om at komplimentere folk, medmindre det var nogle overflødige komplimentere. "Du er det modsatte af en der lever for kærligheden. Det er fantastisk at der findes nogle af din slags der ude" Han så på hende med at hævet øjenbryn da hun rev slipset af det, men sænkede det igen kort efter, da slipset ikke betød noget for ham. "Det kunne jeg forstille mig. Det er ikke så velsmagende hvis der mangler.. krydderier." Han gik et par skridt frem og forsøgte at få fat i sit slips.

hun nikkede og tog slipset om halsen "selvfølgelig, hvorfor skulle jeg leve for noget jeg ved jeg aldrig får, hvorfor skulle jeg leve for kærligheden, når jeg med sikkerhed ved at der aldrig er noget der vil elske mig" hviskede hun og grinede drillende, hun var i overraskende godt humør, virkelig i et drille humør. "blod smager godt for vampyrer, men jeg tvivler på at det smager godt for andre" hun trådte et skridt tilbage da han trådte et skridt frem "du vil have det tilbage, hvad for jeg for det" spurte hun provokerende

Valentin havde det på samme måde som hende. Hvis der var nogle der endte med at elske ham, så var det fordi det ikke var ham. Han ville aldrig kunne blive elsket sådan som han var på daværende tidspunkt. Han var enten hadet eller respekteret, elsket var ikke noget man kunne føle for ham. "Blod dæmoner og varulve har vel heller ikke noget imod blod." Han trådte frem imod hende igen og greb ud efter hendes arm.

hun smilede og hendes øjne var som legesyge killingers, den måde de betragtede ham på, hun vente sig kort om, men kiggede dog tilbage på ham, på en speciel måde, hvor på hendes ellers så bølgede hår, så mere bølget ud, mere blødt ud, idet han træder frem mod hende igen og hun vender sig mod ham, kunne hun se for sit indre hvordan hun ville løbe hurtigt væk, men det gjorde hun ikke, så med den frie hånd på slipset og den anden i hans, hævede hun øjenbrynet "men jeg gætter vel at de er en af dem, der ikke drikker blod, men kun finder det fascinerende at se på, har jeg ret" spurte hun og fugtede sine læber

Valentin fik fat i hendes hånd og holdte blidt fat i den. Han ville ikke såre hende, selvom det sikkert heller ikke ville såre hende. Men bare for at være sikker. Han prøver at få fat i slipset med hans frie hånd. Han var en af de typer der ikke var en man skulle spøge med, om det så enten var fordi andre troede det var sjovt, eller fordi de som hende blot drillede. Han kunne godt tillade at hun gjorde det en smule. Men hvis hun forsatte sådan kunne han godt få en kort lunte. "Nej. Jeg drikker ikke blod, men nyder det. Jeg har altid beundret det."

hun forsvandt ud af hans greb og landede op på hans ryg "hvorfor så opsat på at få sit slips, jeg ser jo så meget bedre ud i det" hviskede hun i hans øre, dog trak hun dog af og da hun igen forsvandt, dukkede op foran ham, tog hun hans hånd og lagde det i. hvorfor hun lige havde valgt at give ham det tilbage, var vel et godt spørgsmål, måske fandt hun det ikke sjovt længere "så fortæl mig hvordan nyde de at det, er det på grund af dens skønhed, eller er det fordi det er de varmblodet måske vigtiste væske" hun smilede og lagde hoved på skrå

Valentin mærkede pludselig en ekstra vægt på hans ryg, som næsten kun kunne være Katerina, ham den fattige var gået, eller nærmere krøbet, og alle andre var indendørs. Han overvejede hvorfor han gerne ville have sit slips tilbage, det var tosset for det slips var et af flere tusinde der lå i hans kommode. "Det gør det min kære. Men slips har en stor værdi for mig, ser du, slips er med til at give mig den professionelle udstråling jeg søger." Han så kort ned på hans hånd da hun placerede slipset der. Valentin proppede det konsekvent ned i hans lomme, han rettede på kraven så den stadig sad nogenlunde. "Jeg nyder udseendet, dets værdi. Alle vil have brug for det, hvis man ikke har blod vil man dø. Derfor er det fascinerende."

hun grinede og lænede sig op af muren "de har da ikke brug for et slips for at se professionel ud, man skal bare se på dem, så ved man hvem de er" hviskede hun og kørte en hånd igennem håret. efter lidt tid gabte hun, hvilket var et klart tegn på at hun kedede sig og havde brug for et eller andet at beskæftige sig med. hun slog blikket mod ham og lagde hoved på skrå "det er skal også spændende, jeg elsker smagen af den, måden den føleles når det glide ned i min hals" hun smilede og tog sine sko af, stillede dem på jorden og begyndte at danse yndefuldt rundt, næsten som en engel gled hun hen over jorden, smuk og fuld af skønhed "Elijah plejer normalt ikke at lade mig danse, som vi gjorde engang" hviskede hun og så på ham over skulderen