en brat afbrydelse- åben

tid 20:37.
sted Hesteskoen.
omgivelser en masse leende folk af alle mulige slags.
vejr det er mørkt udenfor, dog en smule køligt samt en lille vind fra nord
påklædning plus et par høje hæle

på en hyggelig lille bar, hvor alt gik godt, latteren var rungelig og alle i festeligt humør, var lyden af hendes hæle mod jorden, gav en slags skræmmende genlyd og på en måde stoppede den. i døren dukkede en ung kvinde op, hvis ondskab afspejlede i hendes øjne og hendes skønhed kendte ingen grænser. hun trådte ind og betragtede dem alle med et næsten drillende udtryk, nød bare den måde al glæden næsten var sivet ud af lokalet i det sekund hun var trådt ind. med hænderne på hofterne grinede hun, den næsten klokkeklare latter ville havde været så blød og blid hvis det ikke havde været for kulden i det hele "stop ikke på grund af mig, hver sød fortsæt jeres små gøremål" hun slog ud med hånden og gik langsomt og glidende hen mod et bord. langsomt begyndte folk så småt at snakke igen, men dog ikke på samme måde som for knap fem minutter siden. hendes tilstedeværelse gav en slags forgiftning i det hele, i luften, over alt, som havde hun bragt alt kulden med sig som hendes hjerte nu end bar

P: Profilbillede.

Crudelis kom stille ned af trappen fra værelserne ovenpå. Han gled stille ind i mængden. Han ville helst ikke skabe postyr, og han kiggede sig hurtigt i et spejl på væggen. Han så en lille dråbe blod der hang ved hans mundvig. Han tog det røde lommertørklæde op af lommen og tørrede sig om munden. Han havde nu slettet alle sporene efter hans sidste måltid, nu ville han bare have et glas whisky og så hjem igen. Han gik ned til baren, og fik snart sin whisky. Han stod lidt med den og lod et blik glide igennem mængden. Det var svært at passe ind med alle de mennesker. Mest fordi at han bare lignede noget fra en helt anden liga. Alt ved ham udstålede også kold overlegenhed, lige fra hans silkehabit, til hans kolde øjne. De gennemborede folks, og nedbrød deres selvtillid. Han tog en tår af sin whisky, og stoppede op som han kiggede rundt. Der var en pige, nok rettere sagt en kvinde. Hun lignede ikke de andre undermålere, hun var lidt mere elegant. Måske endda ikke menneske. Der var et eller andet ved hende der gjorde ham nysgerrig, og han bundede sin whisky, og gik over gulvet.
Crudelis kom over til bordet hun sad ved, og han sagde med en selvsikker, og blød stemme ”Godaften. Hvad laver en køn dame som dig, alene på en bar om aftenen?” han kiggede hende direkte i øjnene, og smilede et charmerende smil, som de fleste kvinder ikke kunne stå for.

hun lænede sig tilbage i sædet og med benet over kors, nød hun i fulde drag det hele, den måde det hele var på, den ondskab der var over ø'en, det gjorde det hele bedre. i takt med at hun havde siddet der i noget tid nu, rejste hun sig elegant op og gik hen til baren "hvad skulle der være" en ung mand så op og stivnede da han fik øje på hende, hvilket hun i fulde drag udnyttede, med hoved på skrå og et blændende smil hviskede hun: "bare lidt rødvin" hvilket hun hurtigt fik, hun betragtede alle dem der nu engang havde valgt og tilbringe aften i denne kærligheds agtige bar, hvilket kvalme opvækkende sted.
Hurtigt efter hun havde sat sig, blev hun opmærksom på at hun blve overvåget. så med en yndefuld bevægelse vendte hun hoved og fik øje på en ung herre der var på vej over til hende. et drillende udtryk kom frem i hendes øjne, da hun lagde masken op i panden og betragtede ham med sine brune dådyr øjne "hvad jeg laver her, ja det kan vi kalde et lille mysterie for dig at løse" hun grinede klokkeklart og tog en tår af sin vin

Crudelis kiggede selvsikkert ned på hende. Selvsikker var han selvom han kunne mærke der var noget anderledes ved hende. Han kluklo et charmerende grin, og sagde: ”Jeg tror du savnede noget selvskab, helt præcist ville du have noget mandligt selvskab!” Det kom et blink i øjet, og an trak en stol ud, overfor hende og han satte sig ned og kiggede næsten udfordrende ind i hendes øjne.
Lidt efter vendte han blikket op mod bartenderen og han knipsede mod bordet og sagde med en ond og befalende stemme: ”Whisky” Og bartenderen deroppe nikkede, med frygt i øjnene skyndte han sig at hælde noget whisky op, og komme med det. Crudelis tog det, tog en slurk af det imens han kiggede lidt mere indgående på kvinden han sad overfor. Hun var ikke grim, tværtimod, hun var meget smuk. Han lod et blik glide op og end af hendes krop, det var hurtigt og de fleste mennesker opdagede overhovedet ikke at han gjorde det. Hun så yderst tiltalende ud. ”Men du kunne måske fortælle mig dit navn?” sagde han med en stemme der strålede helt af charme. Charmen virkede varm og sød, men det ingen vidste, var at inde bag varmen var der kulde. Intet andet. Kold ondskab. Han kiggede afventende på hende, med det charmerende smil.

hun grinede og lagde hoved på skrå "hvad for dig til at tro jeg ikke venter selvskab" spurte hun og lod drillende sin ene fod køre op af hans ved et lille tilfælde. mens hun betragtede ham "og hvad for dig til at tro jeg ligefrem søger en mands selvskab" hendes stemme var drillende, provokerende, præcis ligesom en killing, ude og lave sjov "men i så fald, hvis jeg ledte efter en mands selvskab, hvem sagde at det lige præcis var dit selvskab, måske ledte jeg efter noget mere ondt" spurte hun og tog en tår af sin vin.
da han spurte efter hendes navn grinede hun igen klokkeklart "jeg har så mange hvilket vil du have" spurte hun og lød en hånd glide igennem håret, der helt naturligt faldt ned på den anden side og lod derved hendes ene side af hendes elfenbens hals være blottet. hun hævede det ene øjenbryn og smilede provokerende "du er en af hans tilhængere er du ikke" spurte hun og lod sin tunge glide hen over sin perfekte tænder

Crudelis kiggede på hende, og sagde med en stemme fuld af charme ”Er du måske ikke?” han kiggede på hende med et glimt i øjet og fortsatte ”Der er bare noget der siger mig at du ikke er efter søde og venlige mænd.. eller fattige for den sags skyld!” han kiggede næsten udfordrende på hende, for at se om hun ville modsige ham. Han lænede sig lidt frem og sagde med en næsten hviskende stemme ”Hvem siger, at jeg ikke er ond?” han løftede hans ene øjenbryn, og han lænede sig tilbage med en pænt smil på hans læber, og han fortsatte ”Hvem siger at dette ikke blot er en sød præsentation?” han smilede igen det søde charmerende smil, og han løftede kort et provokerende øjenbryn.
”Jeg kunne godt tænke mig at høre det navn dine forældre kaldte dig” sagde han og smilede et selvsikkert smil, der i mod de andre ikke var charmerende bare lidt råt. Men kort efter kom det gamle charmerende smil tilbage.
Han kiggede på hende, med et løftet øjenbryn. ”Hvem er han?” spurgte han med en blid stemme, men samtidig provokerende. Hans øjne kiggede undersøgende på hende. Hun mente sikkert mørkets fyrste, og han sagde roligt ”Men hvis du mener mørkerts fyrste, så er jeg ikke en tilhænger, men heller ikke en af dem der er imod ham. Jeg kan godt lide selve styret, det hele føltes lidt mere frit. Hvis du forstår..” han smilede et charmerende smil, viste lidt af hans flotte hvide tænder frem.

hun lagde hoved tilbage og grinede "søde, venlige og fattige mænd, de er til at brække sig over, eller nej de er lige til at sætte tænderne i" hun smilede bredt til ham og lagde hoved på skrå "men måske er du bare ikke ond nok" spurte hun og rettede hoved op igen, hendes øjne skindede næsten hypnotiserende, smukt og legesyge, dog var der noget uskyldigt over dem, men i sandhed ville man være dum hvis man troede på det man se, hvis man troede hun bare var endnu et smukt ydre, det kunne ende med at være den sidste fejl man lavede.
hun kørte en hånd igennem håret og lod den glide ned over hendes halskæde, den halskæde hun med glæde ville hugge en hånd eller to af for, hvis der var så meget som en der prøvede at røre den uden at få lov, denne halskæde havde en hemmelighed over sig eller faktisk bar den noget inde i sig, en ting hun mistede for mange år siden "min fader kaldte mig et monster, sindssyg, kort før jeg rev hans hjerte ud af hans krop, min moder kaldte mig derimod en engel" hun grinede og så på sine negle "men noget siger mig det ikke er disse navne du vil have, så du kan bare kalde mig miss Petrova eller Katerina, du bestemmer selv" hun trak på skulderne.
da han kommenterede hendes spørgsmål vedrørende, Mørkets leder, Valentin, grinede hun "nej jeg mente da julemanden, hvad tror du jeg mener" hun rullede med øjnene og betragtede ham med drillende øjne "han har gjort fantastiske ting ved ø'en, ting som jeg altid havde håbet ville ske" hviskede hun og hævede det ene øjenbryn

Crudelis lod et blik glide op. ’Sætte tænderne i’? han grinede en kort og charmerende latter. Men kort efter løftede han sit ene øjenbryn. Ikke ond nok? Åh hun skulle bare vide hvor ond han kunne være, eller rettere hvor ond han var når han ikke var sammen med en kvinde. Han grinte et smørret grin, og sagde så medmeget charme i stemmen, som han lænede sig ind over bordet og sagde med en stille udfordrende hvisken ”Måske ikke, men hvordan kan du vide uden at have prøvet!” han rettede sig op igen, og kiggede med et udfordrende blik på hende, lidt efter kom der også et selvsikkert smil på læben.
Han smilede et smil for sig selv. Han havde hat ret fra starten, hun havde været anderledes end et normalt menneske. Nu var det vare at finde ud af hvad hun så var. Det lignede han lyttede til hende, men i virkeligheden gik han hurtigt deres samtale igennem i hovedet. måske var hun vampyr, hun havde jo ville sætte tænderne i fattige mænd. Han smilede et charmerende smil, og sagde ”Miss Petrova. Noget siger mig at du er mere end hvad øjet ser” han kiggede på hende med et selvsikkert, dog stadig charmerende smil, og et glimt i øjet.
Han kiggede lidt på hende, men han gad dog ikke at kommentere det hun sagde om julemanden men istemte i stedet med det næste hun sagde: ”Øen er forandret. Mange vil mene til noget dårligt, men jeg kan høre du mener ligesom mig at det er blevet bedre.” han kiggede på hende, med et normalt venligt smil. Men hans øjne var hårde. Han tog glasset med whisky op til munden og tog en slurk, og hans øjne afslørede kort ondskab. De var helt kolde, og fyldte med ondskab, men det var der kun i knap 1 sek.

hun grinede og gabte drillende, sådan var hun provokerende og drillende, selv da hun stod overfor Valentin var hun sådan, hun beundrede ham, men det ville hun aldrig vise ud i andet end komplimenter. hun lagde benet over kors og hoved på skrå "sikke meget selvtillid du har" hun grinede og hurtigtere end øjet kunne opfange havde hun grebet fat i hans slips og trak hans ansigt hen mod hendes "tror du er du er ond nok for mig" spurte hun og så kort på ham med drillende øjne, dog efter lidt tid gav hun slip på ham og satte sig tilbage. På trods af at hun var spinkel, var hun meget stærk og meget gammel.
hun så ned i den smukke røde væske der svurvlede op af siderne, næsten som hav der slog mod en kyst, selvfølgelig ville det være meget smukkere hvis det kom fra den varme vene, det var det bedste man kunne sætte tænderne i. hun blev hurtigt opmærksom på at han snakkede til hende, hun flyttet blikket fra vinen og så hen på ham "aha og hvad tror de så der er under huden, fortæl mig" hviskede hun, næsten hypnotiserende og opfordrende. hun lagde glasset på bordet og hånden op på halskæden "hvad er det de tror der er om mig som øjet ikke afsløre" spurte hun og smilede bredt og drillende. hun hævede det ene øjenbryn da hun så hans øjne, den kulde de indebar, næsten smukt, men ikke noget der fangede hendes interesse

Crudelis smilede et selvsikker smil til ære for hende, og kiggede lidt provokerende på hende, men blev ret afbrudt i det, da hun rev ham frem. Da han var hel tæt på hende, kiggede han hende i øjnene og sagde provokerende, men også lidenskabligt ”mmmm” og han smilede provokerende, inden han fortsatte med mere charme end før ”Tror jeg er mere ond end du tror!” han holdt hendes blik kort, inden han lænede sig tilbage som hun gav slip, samtidig med han rettede på slipset så at slipset igen sad som det skulle. Han kiggede op på hende, hendes vildskab, og ondskab kunne han godt lide.
Han smilede et selvsikker smil, og sagde: ”You tell me” han sagde det med en perfekt accent, og med en masse charme. Med den hurtighed fra før, kunne hun umuligt være menneske. Han kiggede næsten afventende på hende, hvis han selv skulle komme med et gæt, ville det være på vampyr. Men han var ikke helt sikker.
Han tømte sit glas, og han knipsede med fingrene og bartenderen kom hurtigt med en påfyldning, og han sad igen med glasset i hånden og kørte whiskyen rundt imens han kiggede lidt på hende. ”Du vil måske selv mene du er ond?” han spurgte hende, med lidt provokation i stemmen, og lidt charme men ikke nær så meget som før, nu kiggede han bare afventende på hende, for at se hendes reaktion.

hun så på sine negle som var de mere interessante end han var, dog efter omkring to minutter vente hun blikket mod ham igen, de brune dådyr øjne udviste provokation og der var en masse drillende over dem. "er du sikker på det pretty boy" hun hævede det ene øjenbryn drillende, og fik hurtigt noget af det samme udtryk som en kat havde når den så på en mus "skulle jeg frygte dig" spurte hun næsten udfordrende. Elijah, hendes skaber, havde tit kommenterede hvor provokerende hun kunne være, men det var vel også en af de grunde til at han valgte hende, fordi hun vidste hvordan man skulle være, specielt overfor mænd.
hun fnyste stille og tog en tår af sin vin "det var dig der kommenterede at jeg var mere end øjet så, så må du jo også kunne forklare hvordan, eller er det bare tomme ord, men i så fald kan jeg jo se at dine ord passer til dig selv ikke, er du ikke bare en tom skal, fuld af en masse tom charme, som hvad kune hoppe på de varmblodet" hun smilede ondt og stillede glasset ned med en ynde som intet kunne overgå.
hun grinede igen og hendes øjne lyste drillende "try me and it might be the last thing you do pretty boy" hendes øjne lå på ham mens hun lukkede hånden, gennem levede alle de gange hun havde slået ihjel, myrdede, hun huskede de glæder hun havde haft ved lige netop dette

Han kluklo lidt, stadig med den samme charme som før. Han kiggede på hende, pretty boy? Ham? Han grinte lydløst lidt mere af den på stand, hvorefter han fortsatte med en alvorlig undertone, men samtidig charme i stemmen. ”Jeg er mere sikker, end du nogensinde vil blive!” han smilede et koldt smil, men selvom det var koldt, havde det en kold charme over sig.
Han kiggede lidt på hende, skulle hun frygte ham. hmm, ja det skulle hun nok. Men af en eller anden grund var det ikke det han svarede, det lød bare ikke ligeså passende som at besvare et spørgsmål med et spørgsmål ”Det mener du måske ikke? Du mener måske jeg burde frygte dig?” han tog en slurk whisky og kiggede afventende på hende.
Han kiggede lidt på hende, lod tiden gå lidt, inden han svarede ”Tom? Ja, måske er jeg tom, men ikke af charme min lille ven.” hvert ord han sagde var nærmest gennemvædet af provokation. ”Men hvis jeg skulle gætte, ville jeg sige du måske var vampyr” han kiggede afventende på hende. For at se om han havde gættet rigtigt.
”Uh ha da da.. det lyder jo næsten som en trussel” sagde han og kiggede på hende med et nedværdigende smil. Men det ændrede sig hurtigt til det gamle charmende smil, som han havde på læben før. Og han tog endnu en slurk af whiskyen, imens han kiggede på hende. glimtet var tilbage i øjet.

hendes øjne lyste op, selvom der efterhånden var begyndt at blivemørkt, forblev hendes øjne lysende, smukke og næsten for smukke. hun skød hagen frem og fik et katte agtigt udtryk "er du det, jamen det er da godt for dig, må det forblive sådan" hvislede hun og grinede stille, hun tømte sit glas og så ned på det med drillende øjne, og idet der kom en tjener forbi greb hun fat i ham, tog sin kniv som var godt gemt inde under kjolen "har du noget imod" spurte hun og skar ham ned af håndledet, hvorefter hun lod blodet dryppe ned i glasset, og da det var fyldt skubbede hun ham væk med en overraskende styrke. "skål" sagde hun kort efter at havde slikket blodet af sin hånd, hun løftede sit glas til ham og tog en slurk "mhh sikke en god årgang" grinede hun og slikkede sig om munden.
hun lagde hoved på skrå og smilede "nej da jeg er påskeharen der kommer og giver glæde og chokolade til alle de artige børn, helt ærligt hvad tror du jeg er" hun rullede med øjnene og tog endnu en slurk af sit blod, den dejlige blod som fylde hendes indre med varme "skulle jeg så falde for denne omtalte charme" spurte hun og kørte en hånd igennem håret.
med en skødensløshed trak hun på skulderne "måske tag det som du nu end lyster, det kunne være en advarsel eller trussel" hun smilede og lod en finger køre rundt i blodet "det er så ufatteligt hvor let det er at slå ihjel, de små menneske" hun grinede stille og rystede på hovedet

Crudelis smilede bare lidt for sig selv. Men kiggede dog lidt, uimponeret, da hun begyndte at tage blod, men for at han skulle være ærlig var det ikke noget han ikke havde set før. Han tog whiskyen op til munden, inden han lod den køre rundt en sidste gang, inden han drak det sidste. ”Og en påfyldning til mig” sagde han til tjeneren med en befalende stemme, og tjeneren hentede hurtigt noget mere whisky til ham, og han sad nu igen med whisky i hånden.
”Det kunne godt være det var tanken” sagde han så, uden at fastslå at det var meningen men han smilede et provokerende charmerende smil. Kiggede lidt på hende, vampyr. Det var ikke noget han havde svært ved at tro. Mange vampyrer han selv havde mødt havde altid haft den der følelse af at de var bedre end andre. Han smilede lidt for sig selv, hun troede vist også det.
Han kiggede på hende, og sagde så ”Hmm.. Så vil jeg umiddelbart sige en advarsel” han kiggede på hende, og løftede et øjenbryn for at se om hun ville sige ham imod.
Det lød lidt som om hun troede han var et menneske, ikke noget han ville udtale sig om han ikke var. Det var fint nok hun troede det. ”ja..” sagde han, smilede et charmerende smil og fortsatte så ”Det siger du jo” Han smilede et stort charmerende smil til hende, og tog så en slurk mere af sin whisky.

påklædning

en mand gik med hurtige skridt mod hesteskoen, hans indre var i kog, hvilket var pænt tydeligt bare når man så på ham. hvordan kunne hun, bare gå uden at sige noget, når han så hende ville han flå hende i små stykker, en stykke af gangen. han fik øjenkontakt med en på vej derhen, uheldigvis var vreden så tydeligt at se i hans øjne at vedkommen, hurtigt så væk og gik hurtigt videre. men hvorfor var han i det hele taget vred på hende, det fattede han ikke, måske var det fordi han i bund og grund måske var bekymret, ikke at der skete hende noget men...ja hvorfor?
han flåede næsten døren op og var hurtigt inde, hans øjne scannede stedet og landede på en aldeles velkendt skikkelse "Katerina Elizabeth Petrova, hvad er det lige du tror du laver her barn" hvæsede han og var hurtigt henne ved hende, han greb hende om armen og skævede kort til manden overfor hende, men han lod det være som det var og stirrede i stedet koldt på Katerina

Han grinte en kold mand som den nye mand kom, og han kiggede hen på Katerina og sagde med en nedværdigende stemme, med lidt charme i ”Jeg vidste ikke du havde en barnepige.. du må nok hellere skynde dig hjem, der bliver snart mørkt” han grinte en lille ond latter, imens han løftede glasset og tog en slurk af sin whisky imens han kiggede lidt på manden der lige var kommet. Han så ikke helt glad ud. ”Cheer up buddy” sagde han, med en morskab i stemmen. Denne situation morede ham faktisk ret meget. Han var sikkert også vampyr som hende, han kiggede lidt på dem begge. Eller også var han faderen. Faderen? Han mente aldrig han havde hørt om en vampyr som faktisk stadig havde sin egen far. Han smilede stadig et smil imens han kiggede på dem. ”Men hvorfor egentlig så sur? Nogen der har glemt at spise sine grøntsager?” han smilede et stort smil af morskab som han nikkede over mod Katerina for at vise ham at det var hende han mente. Og han kluklo af morskab.

hun grinede og lagde hoved på skrå, denne samtale var nu morsom,hun grinede og rettede hoved op igen "nej hvor er det dog bare...kvalmeopvækkende" hun gøs og klattede sin kjole ud. hun lyttede stille, en al for velkendt snerren, det kunne da ikke være, men han var da... hun så op og fik øje på ham i samme sekund som han lagde hånden rundt om hendes arm. vreden lyste næsten i hendes øjne "Elijah, giv så slip" knurrede hun og trak hånden til sig, hurtigt rejste hun sig op og stod ansigt til ansigt med den mand som havde skabt hende. hun vendte blikket mod manden og smilede ondt "han er ikke min barnepige, men min skaber, en der åbenbart er igang med et eller anden depressions flip" idet hun sagde det sidste ord vendte hun blikket mod Elijah og lagde hoved koldt på skrå. hun knyttede næverne, men prøvede dog at slappe af, en sur og muggen Elijah var en der ikke gad og lytte til nogen som helst former for fornuft

han knurrede og snerrede for alvor og hans hænder var begyndt at skinde blå og blive varme "og hvem er du så om jeg må spørge" spurte han og vendte kort opmærksomheden mod manden, denne mand var da irriterende at høre på, hans stemme den var...ubeskrivelig irriterende, som en lille pive lyd der bare aldrig ville stoppe. han rynkede brynet og skulle til at slå hende, da han blev afbrudt igen af denne irriterende stemme, eller også var det bare Katerinas, som lige nu var mindst lige så irriterende som mandens, måske fordi han var sur og derfor ville være alene, med alt under kontrol "åh ti du bare stille, for mens du har vimset rundt med Valentin har jeg i det mindste lavet noget nyttigt, ikke flirte med lederen, sikke en skam du er" hvislede han og skulede til hende. han vendte blikket mod manden og hævede øjenbrynet

Crudelis smilede et stort smil, og han sagde med stolthed i stemmen ”Crudelis Mors” og han stilte whiskyen på bordet og slog ud med hænderne for at præsentere sig selv. Han kiggede på ham, for at se om han havde hørt om ham. Det var der mange andre han mødte der havde.
Han samlede whiskyen op fra bordet igen og tog en slurk og kiggede på Katerina og sagde med en fløjlsblød stemme ”Det var da heldigt for dig, eller uheldig?” han havde et grin på læben og kiggede tilbage på manden han faktisk ikke kendte navnet på. ”Og hvem er du?” Spurgte han manden som han kiggede direkte ind i øjnene. Hans stemme var helt kold som han snakkede til ham. Eller hans stemme var faktisk normal.
Han kiggede lidt på Katerina og spurgte hende ”Skal du allerede hjem? Sikke en skam?” han smilede et smil, denne gang bare et normalt smil. Kiggede derefter hen på manden, han havde på fornemmelsen at han havde en mening om Katerina skulle blive der eller ej.

han lagde armene over kors efter de var kølet ned og havde mistet den blå lige farve "Crudelis, har jeg aldrig hørt om" han trak på skulderne og lagde hoved på skrå, det unaturlige grønne øjne skindede næsten uhyggeligt op. hans øjne var rettet mod denne Crydelis, som små stikkende nåle, betragtede hver enkel bevægelse, meget nøje analyserede dem.
han smørrede hurtigt ærmerene op, så hans arme var fri, af gammel vane fra hans menneske tid, frie arme var vel altid bedst. han blev ikke synderlig afskrækket af denne mands kolde stemme "Elijah Jonathan White" hans hænder søgte ned i hans lomme, hvor de blev indtil han efter omkring ti minutter vendte sig mod Katerina og kneb øjne sammen "jeg giver dig natten ude barn, men vogt mig mine ord, du er hjemme en time inden daggry ellers skal jeg personligt flå din halspulsåre ud...med mine tænder" hvæsede han og rynkede brynet

Crudelis trak lidt på skuldrene. Man kunne jo heller ikke regne med at alle kendte en. Crudelis kiggede lidt ind i mandens øjne. Det var mærkelig lysegrønne, men han skulle nok nødig snakke. Hans var jo helt sorte. Han tog endnu en slurk af whiskyen uden at slippe ham med øjnene. Han iagttog ham nu.
Han nikkede lidt som han sagde sit navn, og han kiggede op på ham igen, og sagde: ”Kan nu heller ikke sige jeg nogensinde har hørt om dit navn” det var sagt med den samme kulde som før. Men der var ingen vrede rettet mod Elijah, det var bare hans normale måde at snakke på. Altså når det ikke var til piger.
Han tog endnu en slurk af sin whisky, og han besluttede sig for at tage et lidt lysere humør på. Kiggede på Katerina ”Så har vi jo hele natten” og han kluklo en kold latter.

hun kneb øjne sammen og de ellers så legesyge brune øjne var nu kolde og vrede, hun greb fat i hans slips, af en eller anden grund havde hun det som vane at gøre lige præcis sådan "prøv du bare, jeg flår dit hjerte ud før du så meget som kommer tæt på min hals" hviskede hun i hans øre og skubbede ham hårdt væk "nu må du meget gerne gå hjem og genoptage din skulen af væggen" hun smilede koldt og vinkede til ham, før hun igen satte sig ned og så på sit glas, hun rettede blikket mod Curdelis, sjovt navn han havde, men det var vel et navn lige som alle andres "ja det har vi vel, så hvad forslår du vi skal lave, dræbe et par fattige" hun fik endnu engang et drillende udtryk i de brune øjne "eller have sex" hvislede hun og grinede stille

Crudelis kiggede lidt spændt på at se hvordan Elijah ville reagere, han virkede som en lidt sur person. Måske en åben slåskamp midt på baren? Ej det troede han nu alligevel ikke, de virkede alligevel til at have et tæt forhold.
Han kørte sin whisky rundt igen, og drak nu igen det sidste. Han satte glasset på bordet, og kiggede på hende og grinede lidt inden han sagde: ”Skal jeg vælge? Vi har jo hele natten” Han løftede hurtigt begge øjenbryn, og grinede så lidt. Eller næsten hele natten, for hendes skaber. Var han lidt ligesom en far for hende?
Curdelis nåede ikke at sige noget før at hans glas igen var fyldt op, bartenderen viste åbenbart godt hvad han ville have nu. Han kiggede på Katerina og sagde: ”Kan bedst lide kvinder..” nu hentydede han til at han bedst kunne lide at dræbe kvinder, og for den sags skyld spise dem. Han tog en slurk af whiskyen, han kunne godt lide whisky, han gik ikke end dag uden whisky. Han kiggede lidt på det, og fortsatte så bare med at køre det lidt rundt.

han tumlede en smule tilbage men var dog hurtigt i balance igen. et sekund brændte hans hænder og man kunne se hvordan ilden dannede sig i hans håndflade, næsten mærke varmen brede sig fra dem "det vil du fortryde, barn, tror mig" hviskede han og slukkede sine hænder. han rettede på sit jakke sæt og kørte en hånd igennem håret.
han trådte et skridt frem mod hende og stak hende en syngende lussing "husk på jeg kender din svaghed Katerina, jeg ved hvordan man finder hende" han berørte svagt hendes halskæde og trådte derefter tilbage. i mindre end hvad der kunne svare til tre sekunder så han på Crudelis og nikkede kort "det var...hyggeligt at møde dig dæmon" han vendte blikket mod Katerina, før han forsvandt ud i mørket. et stykke væk kunne man høre lyden af en ung kvindes rædsels skrig og derefter lyden af en nakke der knækkede, men derefter var der stille

//out//