Det røde æble - (Åben for alle)

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Tid: Omkring 19 tiden
Vejr: Overskyet og tåget i gaderne
Sted: Landsbyen
Omgivelser: Sovende mennesker på gaderne

Landsbyen åh landsbyen, hvis bare den så ud som den gang King Anshel herskede over Islandia. Den gang hvor stort set ingen var fattige i Islandia, og dem som ikke havde mange penge! havde i det mindste et hjem at føle sig tryg i. Hvor mennesker og væsner levede blandt hinanden, fredeligt og intet at være bange for. Tiden var som gået i stå i 1800 tallet, mens verden omkring øen forsatte med at udvikle sig.
Islandia plejede at være et sted hvor folk søgte fred, hvor væsner tog hen for ikke at skulle leve i skjul. Det var ikke sådan længere! ikke efter Mørkens herre havde overtaget øen, og dræbt deres elskede konge. Mørket havde sænket sig over alt det skønne, og dage med sol.. var lige så langt væk, som alle de drømme folk havde haft. De havde nu bare en drøm! at King Anshel kriger, ville besejre Mørkens herre. Det så bare dybt ud, uden en konge der havde et godt hjerte.. en der fortjente at herske over den magiske ø.
Uden! den folk til at kæmpe for fred, kujoner var de fleste! gemte sig langt væk, og bare lod deres kære ligge ude på gaden. De fleste troet heller ikke på at freden ville komme tilbage, og havde vent ryggen til øen og gået over på den mørke side.
En af dem som ikke havde vent ryggen til at se skønheden igen en dag, var den lille menneske pige Abbie. Fordømt i den lille menneske krop, som den magiske bog holde hende i. Lige siden den dag, hendes far gav hende bogen og udvalgte hende som beskytter af bogen.. var hendes krop ikke blevet ældre. Hun var nu 212 år og lignede en på 7 år, en lille krop der knap nok kunne dræbe noget som helst. En kvindes sind, som var besat af at beskytte bogen og smide mørkens herre væk fra magten.
Men hun havde bestemt også andre problemer! hun var et menneske, betragtet som svagt link og noget som bare skal udnyttes. Det var ikke fordi at nogen havde udvalgt hende som deres slave, eller voldtaget hende. Det var sulten som var ved at overtage hende, kun få turde at give hende mad og risikere at komme i fængsel eller endda blive dræbt.
Hun gik bare rundt denne aften på gaderne, i noget tøj som mest lignede nattøj eller endda undertøj. Hun havde ingen sko på, og en guldhalskæde rundt om halsen. Denne halskæde var den eneste ting, som hun havde efter sin mor.. som døde efter hendes fødsel. I hånden havde hun et rødt æble, dem man bestemt ikke så mange af til dato. Hun havde fået den af en bekendt, og spiste det så langsomt som muligt.
Hendes små fødder bevægede sig bare ned af den mudret vej, mens hendes blik var rettet mod hendes røde æble.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 3:15 am

En ung mand kom gående ned af gaden, han sparkede lidt til et par sten og lagde armene over kors, måden han gik på, var på en eller anden måde skræmmende, dog også yndefuld på samme tid, som et rovdyr, som han jo også var og havde været i lang lang tid.
et eller andet sted forude så han en lille pige, og enda et menneske, med nysgerrighed over sig og en smule vrede i kroppen gik han hen til hende, hun var nu en sød pige og hvis han ikke nærede sådan en stor vrede til menneskerne, ville hun skam være en favorit bland dem "smager æblet" spurte han og knælede ned ved hendes side. hans unaturlige øjne skindede helt grønt i aften og de var rettet mod hende med en blidhed der kun dækkede over noget værre inden bag det hele.
grunden til hans vrede for disse mennesker, var kun fordi de havde taget hans skaber fra ham, en mand som nok var den sødeste vampyr man længe har kunne finde, han var alt det man skulle finde i en uddød, og bradley var lige sådan indtil han fandt Damen ligge død med en pind stikke ud af brystet

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Det var helt utroligt, hvordan sådan et æble som de fleste bare spiste uden at tænke over det.. kunne gøre sådan en lille pige, mere lykkelig end noget som helst legetøj kunne. Måske var det fordi at det æble, gjorde at hun kunne overleve længere.. Legetøj havde ellers aldrig været hendes ting, hun havde altid været lidt af en drengepige. Tog med sin far ud og træne, og lære alt det man skulle vide for at overleve. Dette havde jo også været en nyttig ting, siden dag aften hvor hun skulle leve på egen hånd.
Hendes små fødder stoppede hurtigt op, da hun hørte en stemme foran sig og snakkede om hendes æble. Hun så langsomt op og fik øje på en ung mand, men hun viste at det ikke ofte var et menneske. Han lignede bestemt heller ikke en! hans tøj var bestemt ikke så ødelagt, som tøjet på de mange mennesker var. Hun gemte hurtigt sit æble bag sin ryg, da hun viste at de fleste nok ville tage det fra hende. Spise det foran hende, eller give hende en på hovedet for at have noget så godt som et rødt æble "det er mit" røg det hurtigt ud mellem hendes læber, med en svag pigelig stemme. Den var hæs i det, som viste tegn på at hun bestemt ikke snakkede ofte.
Hun havde et dræber blik rettet mod ham, som viste at hun bestemt ikke havde tænkt sig at opgive æblet uden kamp. Hun var en modig lille pige, som bestemt ikke havde noget imod at skulle kæmpe mod en voksen mad. Det var det som havde sat sine år på den lille pige, at hun ikke længere var bange for noget. Ikke bange for ting som små piger endelig burde være bange for, også de ting som man endelig burde være bange for.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 3:40 am

Han hævede det ene øjenbryn og grinede stille "åhh kære barn jeg vil ikke have dit æble, jeg har spist idag" han lagde hoved på skrå og lyttede til hendes lille stemme, så hæs og svag, som havde hun ikke snakket i lang tid, som havde alt været hårdt og at hendes liv var hårdt "jeg ser du spiser ikke så meget" han rejste sig op og tog hurtigt et smukt rødt æble, hvorefter han igen knælede ned foran hende "her kære" han rakte hende æblet med en varm mine, der dog kun var en slags facade, inden i var han ved at gå til, dette var et menneske, hun var af den slags der tog Damen fra hende, det var forfærdligt og at se på hende gav ham afsky, men han var god til at skjule det bag en venlig facade "bare rolig jeg tager intet fra dig" hviskede han og rystede på hoved

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Abbie viste ikke helt om hun skulle stole på ham, hun viste jo at man bestemt ikke kunne stole på særlig mange for tiden. Ikke engang sin familie eller dem man kalde sine venner, man kunne kun stole på sig selv og det gik heller ikke altid godt. Hun kunne bestemt ikke forstå at nogen kunne sige sådan noget, at lade andre sulte også selv fylde sig med mad eller blod for den sags skyld "hmm" kom der bare ud mellem hendes læber, det eneste svar som hun altid gav folk. Det var nok også det eneste, som hun gad give folk.
Hun så bare ned af sig selv, når han begyndte at snakke om at hun ikke spiste særlig meget. Hvem gjorde også det til dato? udover de mørke væsner, de væsner som troet at de kunne bestemme over alle. Dem som Islandia med glæde havde taget imod, og nu de bare tror at det er dem som burde herske.
Hendes øjne blev store da han ville give hende et æble, og selv om hun bestemt gerne ville tage.. skubbede hun bare hans hånd væk fra sig "nej" sagde hun hurtigt og rystede på hovedet "er du skør!" sagde hun hurtigt og tog bare sine hænder til sig igen, og kiggede ned på sit æble i sin hånd. Hun vende hurtigt sit blik mod ham igen "du kan jo komme i fængsel" sagde hun, som om han ikke kunne forstå det. Hvad nu hvis nogen så dem! det var da skør det han gjorde, og bestemt også ret så dumt.
Hendes blik fulgte bare det røde æble i hans hånd, mens hun holde sit eget tæt ind til sig selv.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 4:14 am

han grinede stille "jamen okay så, hvis du ikke vil have det så lægger jeg det bare op på plads igen" han rettede sig op og lagde det ind i træet i en lille hule "så kan dyrene jo få dem" han rystede på hoved og vendte blikket mod pigen "når hvad laver du så her lille menneske pige" han rynkede brynet og det grønne bar næsten helt skindende og intenst "hva, burde du ikke være hjemme i din seng, det er sent og man ved aldrig hvad der kunne ske om natten vel, nogen kunne komme og være farlige" han grinede og lagde armene over kors, så hvordan hun holdte fast på æblet, dumme lille tøs, hun ville være så nem at ende, bare her og nu, det ville være så enkelt

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Det var jo bestemt ikke fordi hun ikke ville have æblet, men mere fordi hun viste at det var farligt at tage imod det. Ikke kun for ham, men også for hende og de ting som kunne ske hende. Hun kunne blive slået ned, af de mange mennesker som lå rundt på gaderne. Ikke fordi de mente det ondt, men fordi de var lige så sulte som hende og ikke ville finde sig i at et kønt ansigt kunne skaffe mad "det er bedst" sagde hun bare let i det, og kunne ikke forstå denne mand. Han var jo bestemt ikke noget menneske, så meget viste hun. Han var også for skør til at kende til reglerne, som den mørke herre havde give hele øen.
Hun tog bare en bid af sit æble, og et smil prøvede på at presse sig frem på hendes læber. Hun holde det dog alligevel tilbage, og tyggede bare langsomt den bid hun havde inde i munden.
"Hvor kommer du fra?" spurgte hun om og hævede sit ene øjebryn, hjem? hvilke mennesker havde et hjem til dato? udover dem som blev brugt som slaver, eller madkasse til vampyrene.
Gaderne var menneskernes hjem, og det var også hendes hjem. Selv om det betød at hendes krop ofte var træt, eller øm af at ligge på jorden.
"burde du ikke være hjemme?" spurgte hun bare om og tog atter en bid af sit æble.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 4:36 am

han smilede bredt "lille kære barn, så fattig du er, jeg kendte også engang en som dig, hun var også fattig, mistede sit barn, stakkels pige, og hvor er hun idag, ja hun er rig, så hvis du opføre dig ordenligt, vil du måske enda blive ligesom hende" hans stemme var næsten som en slags musik man bare skulle høre på hele tiden, for ellers fik man det ikke godt.
han lagde armene over kors og så rundt "jeg, jeg bor oppe i den rige del, i en stor villa sammen med mit barn" han grinede og lagde hænderne i lommerne, betragtede dem alle "uhh nogle burde gøre noget ved den stank, men her er nu alligevel sjovt, det minder mig om alt det jeg har som i ikke har, medmindre at du da gerne vil have det bedre" spurte han og knælede ned foran hende "få mad hver eneste dag også udfylde tomrummet, for den kære Katerina, og hendes længsel efter sit forsvundne barn" han lagde hoved på skrå og så nysgerrigt på hende, faktisk var det ikke sødt ment, men som en slags morskab, da han ikke kunne huske hvordan hun ville reagere på den slags.
han lagde hoved tilbage og grinede "åh skulle jeg frygte noget fra dig eller af dine små halvrødne by venner, nej det tror jeg ikke" han klappede hende på kinden og rystede grindende på hoved

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Denne mand var bestemt skør, hvis ikke ligefrem sindsyg. Hun kunne ikke bestemme sig helt hvad hun mest synes, og havde mest lyst til at råbe at hun ikke var lille. Nok var hendes krop lille og hendes stemme, men hendes sind var noget helt andet. Hun kunne bare ikke sige noget om hende, da det jo ikke ligefrem var svært at lægge 2 og 2 sammen. Ingen måtte jo vide at hun havde bogen, at hun gemte på den ting som kunne redde øen eller slå den helt ihjel. Den måtte jo ikke komme i de forkerte hænder, og det kunne den hurtigt.. når man jo bestemt ikke kunne stole på nogen.
"jeg har ikke brug for at opføre mig ordenligt.. jeg klare mig fint" sagde hun og havde ikke brug for hans hjælp! hun var der stadig, efter så mange år og ville stadig overleve til hun fik set lyset skinne igen over Islandia.
Hun så hurtigt rundt på alle mennesker som lå på gaderne, det var ligefrem sørgeligt og hun ville med glæde hjælpe dem alle.. men det kunne hun bare ikke "det eneste som stinker.. er din mund" sagde hun hurtigt og viste at det var en dum idé, men hun var jo ikke bange. Hun viste at det kun var hende som kunne finde bogen, og hvis hun blev dræbt.. så kunne hun grinte af mørkens herre, grine ham lige ind i ansigtet.
Hun rystede let på hovedet af ham "heller sulte.. end at blive en højrøvet person" sagde hun og tog bare en til bid af sit æble, med et ligeglad blik i sine øjne.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 5:33 am

påklædning Det røde æble - (Åben for alle) Katherine-pierce-costume

hun gik målrette af sted, kun ude efter en ting, at finde ham og spørge hvad helved han lavede her, på dette sted, det var hende et mysterie hvorfor han overhoved havde valgt at komme her, her stank og var forfærdeligt, halvdøde mennesker over det hele. hun vrængede på næsen af stanken og huskede de gange hun havde savnet sit gamle liv, som fattig, men nu da hun genkaldte stanken gjorde hun måske ikke helt alligevel.
hendes øjne søgte op mod himlen, dog var det et smukt syn også selvom hun ikke ligefrem kunne indrømme det, så var det nu end meget smukt. og selvom her stank værre end noget andet, afholdte det hende dog ikke fra at gå imod ham, da hun endelig så hans skikkelse "Bradley hvad sker der, hvem er denne pige" spurte hun og lagde sine øjne på den lille pige, hvilket kun gav hende et stik af savn, savnet efter den datter hun engang havde, som hun aldrig så

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 6:14 am

han trak på skulderne "jamen fint nok, så lev du selv sådan her, blive en eller anden uddøde spise pose, blodparke" grinede han og lagde hænderne ned i lommerne i den gamle jakke, som på trods af sin alder, stadig så meget ny ud.
en ganske særlig stemme fik ham til at stivne og vende sig om "Katerina hvor er det belejligt at se dig min kære her, jeg var bare igang med at føre en lille samtale med pigen her" han skævede til den lille pige og så derefter på hende, blidt kyssede han Katherinas kind og sukkede stille

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Ikke nok med at hun skulle stå og høre på ham, som bestemt havde ændret adfærd siden hun mødte ham. Så Kom der åbenbart en kvinde der kendte ham, og så lige så fine ud som ham. Ingen af dem lignede jo nogen som tilhørte der, rige fjolser som troet de var bedre end alle andre.
"hmm" mumlede hun bare da hun hørte hendes navn, kvinden han havde snakket om? havde kommet hele denne vej.
Hun spiste bare videre på sit æble, mens hendes blik var rettet mod dem "det er ikke ofte man ser.. nogle som jer her" sagde hun og hentydet til at de nok havde penge, og kom fra det fine kvarter. Det kvarter som plejede at være fyldt med søde mennesker og væsner, til de blev smidt på gaden og alle de onde væsner overtog deres huse. Hun rystede let på hovedet af denne tanke, tanken om at nogle folk kunne være så onde.
"det havde jeg også tænkt mig" sagde hun og sendte dem bare et sødt smil, et lille pigeglad smil.. som alligevel gemte på så mange hemmeligheder.

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Tors Nov 15, 2012 6:28 am

hun sukkede og rullede med øjnene da han kyssede hendes kind. hun skubbede ham lidt væk og gik hen for at se på pigen "du minder mig om min datter, hun var så smuk, før hun forsvandt" hun bed sig i læben og gik ned på knæ foran hende, stille lagde hun en hånd på hendes hage og vendte og drejede hendes hoved "tænk hun kunne havde været ligeså gammel som dig" hun gav slip på hende og så op på Bradley "hvad har du nu gjort Elijah" hun rettede sig op og så skarpt på ham. dog fik pigens spørgsmål hende til at så ned på ham "ja hvad laver vi her" hun kneb øjne sammen og så hårdt på Bradley

Mørkens Herre Eksistens : 1905 Bosted : Hermoso bydel.

Valentin trådte ud af sin stor villa, da det blev for kedeligt derinde. Der skulle altid ske noget, han skulle være underholdt hele tiden. Han trak kraven på hans jakke op og gik ned imod de fattiges bydel. Det gav et rus i ham at se hvad han havde opnået på så få år. Han gik forbi få lig på vejen derned, men inde i selve bydelen var der en masse lig. Han sukkede. De pokkers øboere han herskede over kunne da heller ikke finde ud af noget. Uden ham ville de stadig være hærget af fattige mennesker og ikke mindst lys magi. Han så tre personer der omringede hinanden. En lille pige, ikke meget mere end 10 år, et par voksne personer. Det var ikke nogle han huskede, hvilket ofte betød de ikke havde tiltrukket hans opmærksomhed og givet ham en grund til at huske dem. Valentin fortsatte hen imod dem, parat til at give dem en opsang, da han nærmede sig og så pigens æble boblede vreden i ham. Udfra hendes tøj og udseende at dømme var hun bestemt ikke i den rige del af øen. Hvis hun skulle have et æble i hånden, skulle det være brunt og helst også råddent. Valentin nærmede sig med øjenbrynene sænket ned over hans øjne. Det føltes som en kold vind der nærmede sig dem, fordi han var så kølig. Så kold. Han stilte sig op på siden af den lille pige og så skiftevis på de tre. "Hvad foregår der her? Holder i en forsamling? Ligemeget hvad så drop det. Lad dog den fattige pige være. Hun fortjener ikke selskab alligevel. Så smut nu hen i den rige del af øen og omgås med dem der er lige som jer." Hun så kort ned på den lille pige, men lod det falde på de to unge mennesker på igen. De var på hans kropsalder, men deres sindsalder var ikke til at vælge.

Admin Eksistens : 224 Bosted : Ingen steder

Abbie så bare på kvinden ved navn Katerina, hun var jo nok en af de smukkeste kvinder hun nogensinde havde set. Hun virkede bare heller ikke som en normal kvinde, hun kunne ikke være andet end et væsen. Måske endda en vampyr? efter den skønhed som hun havde. Abbie gøs bare igennem hele sin krop, hvordan kunne nogen holde ud af at være en vampyr.. og mest når det kom til en af de onde en af slagsen.
Hendes iskolde fingere, fik hendes nakkehår til at rejse sig op. Hun så bare på hende med et køligt og dog alligevel sødt blik, hun var jo bestemt bedårende også selv om hun var fattig.
Hun skulle til at svare kvinden, da hun hørte en mandelig stemme ved sin side. Hun så hurtigt op og fik øje på den sidste person hun havde lyst til at se, hvis det havde været hvilken som helst anden ung pige.. så havde de været bange, begyndt at græde og afsløre alt for meget.
Hun huskede bare hvad hendes far havde lært hende, forbliv kølig også skulle alt nok gå. Hun så bare på ham og gemte sit æble bag ryggen, selv om han hel sikker allerede havde set den. Så ville hun ikke havde at han tog den fra hende, hun havde jo brug for æblet til at kunne overleve.
Det var hårdt for hende, at ikke bare sige ham imod! at fortælle ham at han bestemt ikke fortjente at herske, men hun blev nød til at være stille. Hun vende bare sit blik mod de to vampyr, så lidt skiftevist på dem.

//Okay, nu begynder jeg at blive bange d: //

Emne: Sv: Det røde æble - (Åben for alle) Søn Nov 18, 2012 9:47 am

hun smilede svagt til pigen, denne pige hun kunne sikkert gøre meget, sikke en skam hun bare var en fattig lille varm blodet tøs, dem de ikke måtte hjælpe, men hun kunne ikk efterlade det faktum at hun mindede hende om sin manglende datter, den eneste ting hun altid har ville have men aldrig kunne få. en mande stemme fik hende til at rette sig op omgående og vende sig rundt "jamen hvem har vi her" spurte hun og smilede, selvom hun havde meget respekt for denne mand, denne valentin, havde hun det ene problem at hun bare ikke kunne vise det "som altid er det en fornøjelse at se dem" hun trådte tilbage og lod sin hånd glide op på sit halssmykke, denne mand, var en frelser, han havde reddet dem alle fra et liv udelukket af sødme og kærlighed, det ting hun bare ikke gad at komme i nærheden af

» en brat afbrydelse- åben